Som hjemsted for Børnenes Hovedstad tror vi på, at leg åbner en verden af muligheder og har stor betydning for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Bl.a. derfor har vi uddannet vores pædagogiske medarbejdere og indført en legende tilgang i vores dagtilbud og skoler, hvor vi siden 2025 også har holdt Legenes Festival, der dedikerer en hel dag til aktiviteter med fokus på leg, læring og fællesskab for at hylde legen og dens vigtighed. Festivalen foregår 11. juni, som også markerer FN's internationale Dag for Leg.

En børneskabt festival

Vores institutioner og dermed vores medarbejdere samt børn og unge bestemmer selv, hvilke aktiviteter de vil fylde dagen og Legens Festival med - men én ting er sikkert: det skal nok blive sjovt og give god anledning til at skabe og dyrke relationer samt sikre fokus på engagement og udvikling.

Da Legens Festival falder på samme dag som FN's internationale Dag for Leg, leger vores dagtilbud og skoler også med, når UNICEF Danmark opfordrer alle landets børn og voksne til at lege fangeleg kl. 11:00 den 11. juni.

Invitation til alle om at lege med

Som noget nyt inviterer vi i år alle vores borgere til at lege med, når vi den 11.-12. september holder Legens Festival på Byens Plads i Billund. Deltagelse er gratis og alle er velkomne. Leg er nemlig vigtig, uanset hvilken alder vi har, og når vi som voksne leger med, så giver vi børnene mulighed for at styrke deres egne legekompetencer, som de tager med i deres videre leg med andre børn. 

Læs mere om festivalen 11.-12. september 2026