Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nyt lægehus får midlertidig ibrugtagningstilladelse

Torsdag den 1. februar åbner Falck Lægehuse nyt lægehus i Skolegade 22 i Grindsted, men det sker med en midlertidig tilladelse fra kommunen, da der er forhold om blandt andet adgang og handicaptoilet der skal være etableres i løbet af en måned. Ellers kan lægehuset ikke være på adressen.

Torsdag den 1. februar åbner Falck Lægehuse nyt lægehus i Skolegade 22 i Grindsted, men det sker med en midlertidig tilladelse fra kommunen, da der er forhold om blandt andet adgang og handicaptoilet der skal være etableres i løbet af en måned. Ellers kan lægehuset ikke være på adressen.

 I begyndelsen af januar fik ejeren af Skolegade 22 i Grindsted en byggetilladelse til at gå i gang med at klargøre bygningen og omkringliggende arealer til lægehus, som Falck Lægehuse lejer sig ind i.

 Byggetilladelsen blev givet med en række krav om parkering, etablering af handicaptoilet, lift med mere, så det kommende lægehus kan være tilgængelig for alle grupper af borgere.

 - Vi har nu været på besøg for at se om forholdene var i orden i forhold til byggetilladelsen. Det kan vi konstatere de ikke helt er. Men med den korte tid der har været til klargøringen til lægehus og ikke mindst i forhold til, at vi selvfølgelig ønsker, at lægehuset kan åbne, så patienterne kan komme til lægen, har vi givet en midlertidig ibrugtagningstilladelse, hvor der er nogle forbehold. siger Anette Kold, der planchef i Billund Kommune.

 

Et af de forhold, der skal bringes i orden er indretning af handicaptoilet. Bygningens ejer har undervejs i januar ansøgt om dispensation til pladsforhold på handicaptoilet.

 - Kommunen har drøftet sagen med Handicaprådet, som udtrykte stor betænkelighed ved at en sådan dispensation. Kommunen har lyttet til anbefalingen fra Handicaprådet, og derfor meddelt ejeren at der ikke kan gives en sådan dispensation, og handicaptoilet med de korrekte pladsforhold er et af de forhold, der skal bringes på plads, forklarer Anette Kold.  

     

Hos Falck glæder man sig meget over, at lægehuset kan åbne efter planen i morgen, torsdag den 1. februar, men man er også helt med på, at der er vilkår, der skal bringes i orden.

 -  Der har været kort tid til at finde den rigtige placering til lægehuset, så vi kunne sikre, at de ca. 2.000 patienter vi overtager efter læge Jakub Galazka, har mulighed for at komme til læge. Samtidig er vi naturligvis også meget optaget af, at der er de rigtige adgangsforhold og et handicaptoilet, så derfor er vi meget tilfreds med at der nu er en måned til at få de sidste ting på plads, siger Brian Schmidt fra Falck.

 

På hjemmesiden www.falcklægehusgrindsted.dk kan man søge yderligere information om åbningstider i lægehuset med mere.

 

 Yderligere oplysninger hos Billund Kommune, planchef Anette Kold på telefon 7972 7070 eller hos Brian Schmidt fra Falck på telefon 3060 1010